Blogs & Nyheder /
Joakims historie

Joakims historie

Blog
23. februar 2023

Joakim er 58 år. Efter at have modtaget sin kræftdiagnose dagen før nytårsaften 2019 fik Joakim foretaget en operation i midten af januar 2020 på Lund Universitetshospital, Sverige. I dag er Joakim tilbage i sit tidligere arbejde med at restaurere, reparere og stemme klaverer og flygler.

Hvad var din største bekymring efter operationen?

Det var virkelig en bagatel, men min største bekymring var, at jeg ikke kunne svømme eller bade. Jeg bor tæt på stranden og er vild med at bade. Selvom det ikke er så nemt som før, kommer jeg stadig i vandet, og jeg er vild med det. Jeg er selvfølgelig forsigtig med vandforholdene, og jeg holder god afstand mellem stomaet og vandet – men jeg går stadig i vandet. En anden bekymring var, at jeg ikke var i stand til at lugte igen – men jeg prøver at arbejde på det og vil starte med at prøve forskellige teknikker, der kan hjælpe mig.

Hvis du har en partner, er vedkommende muligvis lige så bekymret, som du er. Men du er stadig den samme person efter operation, til trods for ændringerne. Min partner Pia har vænnet sig til det – jeg er trods alt stadig mig. I starten var det en udfordring at vænne sig til min nye stemme, men det bliver nemmere med tiden.

Hvilket råd vil du give til personer med laryngektomi, som kæmper med deres rehabilitering?

Jeg kom mig hurtigt efter operationen, men mit største tip er ikke at overdrive tingene, men lad dem ske i et stille og roligt tempo. Jeg tror risikoen for en reaktion er højere, hvis du prøver for meget. Jeg tror dog, at det er en god start at komme op fra hospitalssengen så hurtigt som muligt. Jeg startede med at lave noget gymnastik med mine arme og ben i sengen dagen efter operationen, og jeg kom ud af sengen for at gå ture, så hurtigt jeg kunne. Inden for nogle få dage gik jeg tur i en time hver dag på hospitalet.

Hvilket råd vil du give til en person, som tøver med at bruge HMEer og plastre?

Tja, den største bekymring er, at uden brug af HME’er hoster du en masse slim op, hvilket naturligvis har en negativ effekt på livet. Jeg kunne ikke undvære mine, det er helt sikkert. Med det nye udvalg af HMEer har jeg formået at halvere de gange, jeg har hosteanfald, hvilket er en velsignelse. Jeg bruger også Protect HME under havearbejde, og efter et stykke tid ude i haven kan jeg godt sige dig, at filteret langt fra er rent – så den beskyttelse ville jeg ikke undvære. Jeg kan kun anbefale brugen af HMEer.

Udskiftning og påføring af plastre kan være barsk for huden, men Night Adhesive gør hele forskellen, og jeg vågner med forfrisket hud

Hvordan støtter Atos Medical dig?

Jeg modtager en masse hjælp og støtte fra Atos, og min kontaktperson har været en enorm støtte. Jeg har også været i kontakt med andre inden for virksomheden, som talte om produktudvikling, hvilket er meget interessant. Jeg har modtaget en masse tips, der hjælper mig i løbet af dagen, og jeg må sige, at det er alle tiders supplement til det, sundhedsplejen tilbyder.

Har du ændret nogen vaner efter din operation?

Nej, ikke rigtigt. Jeg bader lige så meget – men på en anden måde. Jeg vil sige, at det er muligt at leve det samme liv, blot med nogle små justeringer.

Del

Gem til mit indhold